mandag den 31. oktober 2011

Ny regering :)

Så har vi haft valg til vores lille regering her på øerne. Siden jeg dengang (siger ikke hvor længe det er siden) flyttede til hovedstaden på øerne, har jeg ved valgene savnet de hjemmelavede valgplakater. Der er MASSER af ANSIGTER, men vi ved jo alle her i vores lille samfund, hvordan vores kanditater ser ud ;) - men så denne gang var der 1 valgplakat som viste lidt kreativitet, og den synes jeg i her i blogland skal se :) - både stregtegning som er meget vellignende samt vers på rim :)


Og her er så mit valgresultat - mens fjernsynet kørte lyttede jeg til resultaterne og syede samtidig ;) - klart til min svigersøn at tage med flyet i morgen eftermiddag til København :)


I får ikke foeret at se denne gang, i tilfælde af at nogen gavemodtager tjekker min blog ;)

Da jeg har sikret mig en af de tykke og gode valgplakater, kunne jeg tænke mig at vide, om nogen af jer i blogland har erfaring i at sy tasker med dette materiale - jeg har en taske fra dem her, så jeg kunne tænke mig at få nogle tips inden jeg starter, da jeg ikke har så meget materiale at prøve mig frem med :(

fredag den 14. oktober 2011

Laks med mango og fetaost

Så var det på tide at lægge noget nyt på bloggen. Desværre er der ikke noget nyt i syning og strikning, men da jeg elsker at prøve noget nyt indenfor alt muligt, så kommer der noget jeg har afprøvet i madlavning - der skal jo også mad på bordet hver evige eneste dag, og det er begrænset hvor tit man gider lave det samme :( - nogle gange kunne jeg tænke mig, at man kunne spise sig mæt, og så være mæt et par dage ;), så man var fri for at lave mad en tid :) og lave noget mere med stof/læder/cykelslanger m.m. med hænderne :)


I et af ugebladene var der en note om laks med mango, så det skulle afprøves - jeg huskede dog først at tage billede, da vi havde spist halvdelen. ;)

Jeg lagde laksestykkerne i et ildfast fad, kværnede salt og peber over, dækkede dem derefter med mango, dryppede saften fra en halv sitron over, og til sidst smuldrede jeg fetaost - den krydrede i olie - over stykkerne og kom dem i ovnen ved 180 grader i 20 minutter og til laksen havde vi kogte nudler - det smagte bare så godt :), så jeg har lavet det flere gange siden