mandag den 13. december 2010

Julemarked igen - denne gang på selve gågaden i Tórshavn.


Vi havde lige ryddet lokalerne i centrum efter julemarkedet, da bestyrelsen for julemarkedet fik tilbudt et lokale på byens strøg, gratis i desember måned. I første omgang virkede det ret uoverkommeligt, igen at skulle stable et nyt arrangement på benene, men vi syntes dog, at tilbuddet var for flot, at takke nej til, så det var om at smøge ærmerne op og tage fat på nyt. Vi fik skaffet os en dekoratør, inventar, og så blev mails sendt ud til julemarkedsdeltagerne, med oplysninger og betingelser for at være med. Vi blev 15 damer som sluttede os til, og sidste onsdag åbnede butikken og holdt vi åbent frem til lørdag, og er vi tilfreds med salget. Vi åbner igen på onsdag, og holder så åbent ud i et til og med 23. desember, og håber det gode salg fortsætter. Jeg synes selv butikken blev meget hyggelig, og viser her billeder af selve lokalet, når der var afleveret lidt varer, og så fra butikken, når den var klar til køberne.




Den flotte vindue mod hovedgaden/gågaden.


Selve rummet inden indrykning af inventar, varer o.s.v.


Afleverede varer.


Så til sidst er der kommet styr på tingene.


Billede taget udefra i aftenlys - ikke super godt belyst, men man kan se, hvor godt butikken tager sig ud.


lørdag den 11. december 2010

Julemarked i Tórshavn






Så er julemarkedet overstået, og efter min og mange andres mening, et meget vellykket arrangement.
I stedet for at have markedet i en stor idrætshal, flyttede vi det ned til centrum af Tórshavn, hvor vi holdt til i 5 forskellige huse, og syntes arrangørerne (vi var 3 damer), at det var bare perfekt, simpelthen så charmerede, men der var mange der syntes, at det skulle have været i idrætshallen, som det har været de sidste ca. 10 år, men det kan vi så ikke ændre på.
Det var også meget forskelligt, hvad sælgerne havde lavet i forbindelse med deres stande. Vi havde den store oplevelse, at to damer som væver stof til den færøske nationaldragt, havde kreeret to nye dragter til julemarkedet, de havde lavet bannere, og havde slæbt en hel stue ned til lokalet, så en kunne sætte sig ned og se, fra hvilke internationale modeblade de havde fået inspiration. Som de sagde, vi væver næsten det samme hver dag, men indimellem må vi slippe vores egen kreativitet løs - der var selvfølgelig blandede reaktioner på dragterne, men jeg skal i hvert fald have en lignende.